LASSEN

Lor:  Klart skinner Maanen, i en Nat som denne, da Vinden gled med Lys igjennem Lovet, og alt var tyst:  i slig en Nat forvist Trojas Murtinder Troilus besteg, til Graekerlejren, til sin Cressida udsukkende sin Sjael.

      LEMBCKE

Klart skinner Maanen, i en Nat som denne, mens Luftningen saa sagte kyssed Traeet at knapt det sused, i en saadan Nat steg Troilus vist up paa Trojas Mur og sukked ud sin Sjael mod Graekerlejren der gjemte Cressida.

Jes: 
I slig en Nat
sig Thisbe listed aengstelig, over Duggen
saa Lovens Skygge for hun saa den selv,
og lob forskraekket bort.

       En saadan Nat

gik Thisbe bange trippende paa Duggen
og ojned Lovens Skygge for den selv
og lob forfaerdet bort.

Lor: 
I slig en Nat
stod Dido med en Vidjevaand i Haanden
paa vilden strand, og vinked til Kartago
sin elsker hjem igjen.

      En saadan Nat

stod Dido med en Vidjekvist i Haanden
paa vilden Strand og vinkede sin Elsker
tilbage til Carthagos Kyst.

Jes: 
I slig en Nat
Medea plukked Galder-Urt for Aeson
hans Ungdom at forny.

        Det var

en saadan Nat, da sankede Medea
de Trolddomsurter der foryngede
den gamle Aeson.

Lor: 

        I slig en Nat

stjal Jessica sig fra den rige Jode,
Lob fra Venedig med en lystig Elsker
til Belmont uden Stands.

              Og en saadan Nat
      sneg Jessica sig fra den rige Jode
      og lob med en Landstryger fra Venedig
      herhid til Belmont.

Jes: 

        I slig en Nat

svor ung Lorenzo at han elsked hende,
stjal hendes Sjael med mange Troskabslofter
og ikke et var sandt.

        Og en saadan Nat

svor ung Lorenzo hende Kjaerlighed
og stjal med Troskabseder hendes Hjerte
og aldrig en var sand.

Lor: 

I slig en Nat
skjon Jessica, den lille Klaffertunge,
loi paa sin Elsker, og han tilgav hende.

I slig en Nat
bagtalte just skjon Jessica sin Elsker
ret som en lille Trold, og han tilgav det.

Jes: 

Jeg gad fortalt dig mer om slig en Nat,
hvis jeg ei horte nogen komme—­tys!

      Jeg skulde sagtens “overnatte” dig
      hvis ingen kom; men tys, jeg horer der
      Trin af en Mand.

Lembcke’s version is faithful to the point of slavishness.  Compare, for example, “Jeg skulde sagtens overnatte dig” with “I would outnight you.”  Lassen, though never grossly inaccurate, allows himself greater liberties.  Compare lines 2-6 with the original and with Lembcke.  In every case the Danish version is more faithful than the Norwegian.  And more mellifluous.  Why Lassen should choose such clumsy and banal lines as: